I august var jeg på vej på bilferie med min kæreste, da telefonen ringede, og jeg pludselig havde Kasper Møller i røret. Kasper er leder af Teater95b i Odense, og han stod og manglede en kvindelig skuespiller til sin decemberforestilling – heldigt for mig! De sidste mange år har den dygtige Sara Gadborg ellers været fast inventar, men i år måtte Gadborg altså springe fra, og jeg skal nu forsøge at være en værdig vikar. Hvordan det går ved vi først i december. I må godt krydse fingre!
Forestillingen Rod i Replikken bliver en rigtig rodet farce, og jeg glæder mig til prøverne for alvor starter i næste uge! Jeg får lov at spille en ret egocentrisk diva (hvilket føles overraskende godt?), og så har jeg en god undskyldning for at bruge en masse tid i Odense, som altså er en meget smuk og dejlig by. Ren win-win!
Billetter kan købes på www.teater95b.com
Vi spiller følgende aftener:
6. december
7. december
9. december
13. december
14. december
15. december
16. december
Jeg håber vi ses!